De danske sønderjyders førstemand

Folk med historisk interesse kan med held læse den nye bog om politikeren H.P. Hanssen.

Aabenraa: – Bogen skulle være færdig, og den måtte ikke være for tyk. Derfor var det nødvendigt at dele den op i to bind.

Forskningslederen på Rigsarkivet i Aabenraa, Hans Schultz Hansen, kunne onsdag præsentere sin biografi om den sønderjyske politiker og journalist H.P. Hanssen, der fik afgørende indflydelse på den dansk-tyske grænse fra 1920. Bogen har fået titlen “De danske sønderjyders førstemand: H.P. Hanssen 1862-1914”.

– H.P. Hanssen levede længere end til 1914, men der kommer et bind to, der omhandler årene fra 1914 og frem til hans død i 1936. Det var meningen, at vi ville samle det hele i én bog, men det ville have krævet noget mere tid, sagde Hans Schultz Hansen, da han præsenterede sin på Folkehjem i Aabenraa.

Bogen udkommer nemlig på lørdag på 100-årsdagen for Vælgerforeningen for Nordslesvigs berømte møde på Folkehjem. Her vedtog man Aabenraa-resolutionen, og H.P. Hanssen holdt sin berømte tale, hvor han kunne fortælle de mange deltagere, at vejen for Sønderjyllands genforening med Danmark lå åben.

Det er en fin og dejlig bog, som vi er meget stolte af.”
Frode Sørensen, formand for Sprogforeningen
Tags: No tags

Add a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *